Havbrug

Red Bogø Hav ønsker et stop for havbrug
cropped cropped fisken clean transparent

FORSLAGSTEKST

Folketinget pålægger regeringen at forbyde havbrug, der ikke kan dokumentere en fuld overholdelse af miljølovgivningen.

Folketinget pålægges samtidig at forbyde udvidelser og oprettelse af nye havbrug.

Folketinget skal:

  1. Sikre, at gældende lov overholdes i alle 19 eksisterende havbrug.
  2. Sikre, at eksisterende havbrug, der ikke overholder gældende lovgivning, stoppes, og at ingen havbrug får lov til at være i drift med forældede tilladelser efter gamle regler.
  3. Sikre, at manglende tilladelser ikke gives til eksisterende havbrug, medmindre der kan dokumenteres en fuld overholdelse af Vandrammedirektivet, Habitatdirektivet, Havstrategidirektivet, HELCOM og øvrig miljølovgivning.
  4. Sikre, at der træffes passende foranstaltninger, fx midlertidigt driftsstop, ved eksisterende havbrug, der skader beskyttet natur, indtil der træffes endelig afgørelse om havbrugets miljøgodkendelse og/eller placeringstilladelse.
  5. Sikre, at der ikke gives tilladelse til nye havbrug, nye udvidelser eller nye placeringer.

Baggrunden er havbrugenes skadelige udledninger af nitrat, fosfor, kobber og antibiotika til de danske farvande, skadevirkningerne for havets frie fisk samt Statsrevisorernes skarpe kritik af Miljøstyrelsens forvaltning af tilladelser og tilsyn med havbrugene i ’Statsrevisorernes beretning om forvaltning af tilladelser til og tilsyn med havbrug’.

Grønsund Havbrug

Grønsund Havbrug.  Foto: Grønsund – uden havbrug 

HAVBRUGENE I GRØNSUND

 Der ligger to havbrug i Bogø Hav: Kongsnæs Havbrug mellem Bogø og Stubbekøbing, og Grønsund Havbrug ud for Sortsø. Her vokser over hundrede tusinde havørreder op hver sommer. Det er ikke bare et hårdt fiskeliv. Det slider også på livet udenfor burene i Grønsund.

HAVBRUGENE BOOSTER FEDTEMØGET

Fiskefoder og afføring fra fiskene indeholder store mængder nitrat og fosfor. Havbrugene ynder at sige, at de kun står for få procent af udledningerne, mens landbruget står for hovedparten. Det er også rigtigt – hvis man ser på et landsgennemsnit. Men lokalt, her hvor havbrugene ligger, er koncentrationen af kvæstofudledninger stor. Det betyder, at Bogø Hav er belastet af samme høje udledninger fra landbruget som i resten af landet – og uforholdsmæssigt store udledninger fra havbrugene. Grønsund Havbrug må årligt udlede maks. 30,9 tons kvælstof og 3,4 tons fosfor.

TRANGT LIV

Ligesom dyr går tæt i det industrielle landbrug, går fiskene tæt i de industrielle fiskebrug i de runde bure i Grønsund. Det giver nogle af de samme udfordringer. De små fisk avles til at vokse sig store med rekordfart, mens pladsen bliver stadig trangere i burene. Dyreetisk råd vurderer, at fisk i bure har ringe muligheder for at udleve deres naturlig adfærd.

HORMONMANIPULERET

Når ørreder opdrættes for at producere rogn, behandles de med hormoner, der gør alle fiskene til hunner. Det sker for eksempel i Kongsnæs Havbrug udfor Bogø Havn.

ANTIBIOTIKA

Sygdomme spreder sig let, når man lever mange tæt sammen. Derfor hældes der næste hver sæson store mængder antibiotika i burene. Her i Grønsund plages fiskene af en smitsom sygdom, der hedder furonkulose. Den giver fiskene indre blødninger, udstående øjne og åndenød. På et enkelt år blev ørrederne i Kongsnæs havbrug behandlet med 66 kilo antibiotika i eller sammen med foderet. Når  mange kilo antibiotika ender i havet, øger det risikoen for resistente bakterier. Særligt i varme somre, hvor temperaturen kommer over 20 grader, formerer bakterierne sig stærkt og kan ifølge Sundhedsstyrelsen blive problematiske for mennesker, der bader i havet.

BURFISK FODRES MED FRIE FISK

Fiskene i havbrug fodres med fiskepiller, som indeholder både planter og andre fisk. Fordi der opdrættes millioner af rovfisk i burene, skal der bruges mange tusinde kilo frie fisk, som  fjernes fra havets naturlige fødekæde. På den måde gør havbrugene det endnu sværere at være, torsk, laks og makrel i havene omkring Danmark.

Derfor er Red Bogø Hav for en hurtig udfasning nu

         

HAVBRUG SKADER LIVET I BOGØ HAV  

Medicinrester og kemikalier forurener miljøet omkring burene

Store mængder foder glider forbi fiskene og forurener havmiljøet med nitrat og fosfor

Affaldsstoffer fra hundrede tusinder af burfisk ophobes under burene og forurener havbunden

Burenes net behandles med kobber, som afgives og ophobes i havet 

Undslupne bur-ørreder kan smitte naturens frie fisk med sygdomme fra burene 

 

de77588f 61c6 4cdf 90bf 3ec48f9afffe

Fisk skal spises, ikke mases

I vores nabolande er brisling en yndet spise, men i Danmark har vi (endnu) ikke tradition for at spise småfisk som bristling og tobis . De smager ellers fremragende, som vores egen test ved forårstræffet viste.

99 procent af de brislingerne, vi bruger Danmark, kvases til fiskemel og olie. Og 75 procent bruges ifølge fiskemelsfabrikkerne til  foder i havbrugene.

Der produceres burfisk som aldrig før, og derfor sker der lige nu et overfiskeri af de små fisk i havet. På den måde fjernes føden fra de vilde fisk som torsk, makrel og laks.

Den bedste udnyttelse af proteinerne i de små fisk er at kort sagt at spise dem selv – eller lade de vilde fisk spise dem. Sådan passer vi bedst på havet.

Hvad kan du selv gøre?
fisk logo trans
Køb frie fisk! Drop opdrættede laks, ørred og ørredrogn fra havbrug.

Tilføj din overskrift her


Læs mere om havbrug her

Havbrug anses som forurenende virksomhed og skal miljøgodkendes, før de kan etableres. Det fremgår af § 33 i miljøbeskyttelsesloven  og § 3 i godkendelsesbekendtgørelsen. Ifølge miljøvurderingsloven skal der desuden udarbejdes miljøkonsekvensvurdering, hvis havbrugets miljøpåvirkning er væsentlig. Men ingen af Danmarks 19 havbrug har de tilladelser og vurderinger, de skal have, for at være lovlige. Kongsnæs Havbrug har hverken habitatvurdering eller miljøgodkendelse. Og Grønsund Havbrug mangler habitatvurdering og placeringsgodkendelse. 

Red Bogø Hav ønsker, at myndighederne tager lovgivningen alvorligt og undlader at godkende havbrug i pressede naturområder som Bogø Hav, hvor naturens egne fisk i forvejen kæmper for livet.

Den 7. september 2026 fik hård kritik af Statsrevisorerne for ikke at kontrollere havbrugene godt nok. Faktisk er der så store huller i miljøtilladelser og efterlevelse af loven, at ingen af de danske havbrug burde være godkendt af Miljøstyrelsen, konkluderer Statsrevisorerne.

Miljøministeren lover at stramme op på både regler og kontrol med havbrugene. Men der findes ingen måde at dyrke flere hundrede tusinde fisk i bure i Grønsund på, uden at det skader miljøet. Derfor ønsker Red Bogø Hav et fuldt stop nu. Mens vi stadig kan redde livet i Bogø Hav.