Landbrug

Vi ønsker for et landbrug, der ikke skader livet i Bogø Hav.

Udledninger fra landbruget er en del af det firdobbelte pres på Bogø Hav, sammen med de to havbrug, den intensive sandsugning og det urensede spildevand.

Næringsstofferne gør vandet uklart og fører til iltsvind, så sollyset ikke når ned til ålegræs og bundliv.

Den grønne trepart vil forhåbentlig bidrage til at nedbringe udledningerne til Bogø Hav. Vi vil presse på for at holde ambitionerne høje. Men det vil tage mange år, før omlægningerne er en realitet. 

De fleste marker omkring Bogø Hav dyrkes konventionelt – mange helt ud til  vandkanten. Og desværre lander alt for meget overskydende kvælstof, fosfor og sprøjtegifte fra markerne i vores vandmiljø.

Sammen med Bogø Vandværk og andre gode kræfter arbejder Red Bogø Hav derfor på at frikøbe tidligere konventionelt dyrket landbrugsjord på Bogø og omlægge den til natur eller økologisk/regenerativt landbrug, så udledningerne til Bogø Hav mindskes. 

Vores drøm er, at den jord, der købes fri fra konventionelt landbrug, både giver plads til mere natur, flere rekreative områder og et fremtidssikret jordbrug, der kan forsyne lokalområdet med friske grøntsager.

Red Bogø Hav ønsker et landbrug, der ikke skader livet i og omkring havet.